De sidste dage har jeg kørt ned ad østkysten sammen med George og Adam i deres lejede, vilde 3.2 amerikanske sportsvogn (vist en 'Holden'). Vi har set Bay of Fires og Frechinet National Park (også med en fantastisk strand - Wineglass Bay) og jeg nød turen gennem det østlige Tasmanien.
Hobart er en lille, hyggelig provinshovedstad og jeg ser frem til et par stille og rolige dage her inden Perth. Tilsyneladende er der ufattelig varmt og tørt i West Australia, så jeg nyder de nogle og tyve grader i Hobart.
Det lyder vildt med isvinteren i Danmark. Jeg håber jeg når at komme hjem og opleve lidt af det, men indtil videre må jeg tage til takke med sommertemperaturerne her.
1 kommentar:
Hej Jakob
Hvor er det fedt at læse lidt om rejselivet - The open road. Det lyder fantastisk! Det er dejligt at tænke på, at man bare kan (og bør) hive stikket ud en gang imellem og komme ud over stepperne. De rigtige stepper vel at mærke. Nyd det,, nyd det. Hilsen Martin
Send en kommentar