fredag den 31. oktober 2008

31. oktober 2008 – Antigua, Guatemala

Jeg har netop afsluttet min anden undervisningsdag med min maestro ’Eddie’ og det er noget af en udfordring at få smidt et nyt sprog i hovedet. Jeg ankom for to dage siden efter en hård rejse fra New York, der hurtigt synes lige så langt væk som Danmark, hvilket nok heller ikke er så meget galt.
Turen fra New York til Panama City, hvor jeg mellemlandede, var noget af det mest turbulente, jeg nogensinde har oplevet, og der var højlydte klapsalver, da flyet endelig ramte landingsbanen. Jeg formåede dog at få sovet nogle timer, for at indhente det jeg missede i New York. Det tog kun en god times tid at flyve tilbage til Guatemala og det foregik noget mere adstadigt. Efter et sporadisk sikkerhedscheck ventede min private chauffør ved udgangen af lufthavnen som aftalt. Vi kørte en lille times tid – hovedsagelig på motorvej – til Antigua, hvor sprogskolen ligger. På vejen så vi en masse flot natur, bjerge og jungle og selve Antigua er omkranset af bjerge og til og med vulkaner (Volcan del fuego er en ordentlig kleppert og som navnet antyder er den stadig aktiv).
Mit første indtryk af Antigua var præget af min træthed og lyst til at få ”lidt styr på situationen” i.e. blive indlogeret på mit værelse, lære skolen og nærområdet at kende etc. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, for mit værelse blev først ledigt dagen efter, hvilket betød at jeg fik tilbudt et helt hus for mig selv. Det lå for sig selv ved siden af en utrolig befærdet vej og var enormt fugtplaget indvendig - det virker til at være et enormt problem her i landet (info til alle jer fast-ejendoms-fans), men her var det så ekstremt, at der var opstillet en enorm lufttørrer (affugter eller hvad end den nu hedder) midt i stuen. Da jeg havde lagt mig for at få en eftermiddagsskraber ovenpå turen, gik den pludselig i gang med et brøl, der kunne have vækket en død, hvorfor jeg begav mig ud efter øl og aftensmad i relativt træt-stresset tilstand.
Ude i byen, der fra mit synspunkt virkede som Bangkok rent trafik- og kaosmæssigt, fandt jeg en lille cantina, hvor jeg efter længere tids parlamenteren fik anskueliggjort, at det var mad og ikke stoffer jeg var ude efter. Stamgæsterne i baren var tydeligvis knaldende berusede, men samtidig meget imødekommende. Det er et sjovt miks af racer hernede, de fleste er indianske, men her er også en del både sorte og hvide. Jeg fik en udmærket ”kylling i majssuppe” med tilhørende tortillas (kylling og tortillas er standard her) og fandt herefter et supermarked, hvor jeg købte et par lokale øl og begav mig så tilbage til mit private fortress of solitude. Jeg for dog lidt vild på vejen og det er ikke så smart, når jeg var så udkørt som jeg var, men på den anden side følte jeg nærmest taknemmelighed, da trafikken tog til og jeg skimtede huset.
Det var en speciel oplevelse at sove alene i et stort hus i et fremmed land, som jeg ikke har haft tid til at gøre mig særlig bekendt med på forhånd, men jeg faldt dog ret hurtigt i søvn – det var dog en smule forstemmende, at der umiddelbart over sengen hang et mobilnummer til noget ”private security”, men natten forløb (naturligvis) roligt.
Da jeg ikke har noget ur vågnede jeg op uden tidsfornemmelse, men CNN sagde at klokken var ti og jeg skulle have min første time klokken 14. Jeg spiste min spartanske morgenmad i den solfyldte have (her er ikke overdrevent varmt – måske cirka som juni i Danmark, men solen har skinnet indtil videre) og læste Roth, som jeg næsten er færdig med. ’The Plot Against America” er eminent og kan anbefales til alle! Herefter gik jeg hen på skolen, hvor mit værelse endnu manglede at blive gjort rent.
Summa summarum, jeg mødte min lærer og havde mine første fire lektioner (jeg har tyve timer om ugen fordelt på de fem hverdage) og det var både hårdt, udfordrende og spændende. Eddie er en fin fyr, formentlig først i fyrrene uden at jeg kan sige det med nøjagtighed, og undervisningen foregår meget gennem dialog og febril notetagning fra min side.
I går aftes var jeg temmelig udkørt, men glad for at have fået mit værelse, hvor jeg ligeledes sidder efter anden dags undervisning, hvor vi gik med på tur op til et udkigspunkt og ”talte” om alt vi så på vejen. Turen, der gik gennem nogle områder af byen, som jeg ikke havde set, ændrede heldigvis mit indtryk til det bedre – vi kom relativt hurtigt op ad bjergsiden, der er dækket af skov og blev således afsondret fra trafikken og byen tager sig rigtig smukt ud fra oven.
Der er generelt aktiviteter om eftermiddagen, så jeg har ændret min undervisning fra eftermiddag til morgen (9-13), så jeg kan deltage. Herved håber jeg også at komme op til morgenmaden (omkring 7.30!!!) og få skabt en struktur, der levner plads til noget andet arbejde om aftenen og nogle heldagsture i weekenderne de næste tre ugers tid.
Her til aften skal jeg ud med nogle af de andre studerende - jeg har hidtil kun stiftet relativt overfladisk bekendtskab med et Australsk par, en fransk fyr (Stefan) og en amerikansk pige (Carin) i og med, at alle har travlt med deres undervisning, der som nævnt ligger på forskellige tider af dagen.
Weekenden er undervisningsfri og netop denne weekend satser jeg på at arbejde med phd-projektforslag til Århus (deadline den 15.) og så den oversættelse af sprogskolens hjemmeside til dansk, som jeg laver mod at få gratis kost og logi, samt naturligvis spansk-repetition. Jeg har travlt, hvis jeg skal nå at lære spansk nok til at klare mig på min videre færd.
Nu skal jeg hvile mig lidt – måske læse Roth færdig - inden vi skal ud at se på byen by night.

4 kommentarer:

Freya sagde ...

Hej Jakob.

Godt at høre at du er kommet godt til Guetemala. Eddie og de andre medstuderende lyder fine nok. Smukt med huset og lokal security nummeret. Det lyder som et spændenede område med interessante mennesker. Kan godt forstå det er hårdt med et helt nyt sprog. Det lyder som en vild flyvetur derned, godt at den endte godt:)

Herhjemme går det stille og roligt. Freya er stadig lidt snottet, det vil ikke helt slippe hende, men vi har været ved læge, han sagde at der ikke var noget at høre på lungerne, så vi skulle bare vente, det ville gå over af sig selv. Bjørg, Sunneva, Freya og jeg var oppe at besøge mormor sidste weekend, Dafy og Hardy var der også ,det var rigtig hyggeligt.
Har lige set alle bilderne, det ser rigtig New York-agtigt ud. God dammit egerns :)
Jeg skulle hilse mange gange fra Bjørg (og Freya :-))og sige at vi (forhåbentlig) snart får opdateret Freyas blog.

Ha det godt til vi ses.

Kærlig hilsen David

Freya sagde ...

Hej igen Jakob. Du skal huske at ændre indstilligerne for din blog så ALLE kan lægge kommentare ind. Du skal finde noget som giver adgang til at "Anonym" lægge indlæg ind. Du skal ind i indstillinger og vælge at anonyme kan kommentere.

Nemlig ja.

er der skypemulighed på et tidspunkt?

Kh david

Anonym sagde ...

Hej Jakob

En hilsen her fra Aase og Josefk.

Anonym sagde ...

Kære Jakob

Det er godt at læse, at du er kommet godt frem. Og vel nok noget af en hård tur med turbulens?. Vi har nogle meget kolde og smukke novemberdage her. Vi passede Freya nogle timer i går lørdag, og hun er sød og god som altid. Håber at du falder godt til i Guatemala samt at det går godt med at lære spansk.
Godt, at du nu også vil have anonyme kommentatorer på din Blog

Kærlig hilsen fra Aase H og Josefk