13 12 20214 - Afgang fra Waiheke, Auckland og Roturura

Jakob skriver Så må vi vist konstatere at vi ikke får skrevet helt så meget blog som vi gerne ville. De, som følger med på Facebook får lidt billeder, men vi forsøger alligevel også at samle lidt op her. Efter et par yderligere gode dage på Waiheke med vandre-, kajak- og soppetur (Elviras første) tog vi til Auckland og havde et par fine dage. Højdepunktet var kunstmuseet – hvor vi blandt andet så fine maori-portrætter - men vi havde også en uventet romantisk middag på det lækre mellemøst-spisested ’Ima’, hvor der var alt optaget inden døre. Da den flinke tjener forstod at vi var både friske og sultne, riggede han straks et bord til under markisen og satte en varmelampe op. Så nød vi ellers det gode selskab, den fine mad og en Auklandbyge på tætteste hold, mens larmen inde fra restauranten dannede et dæmpet bagtæppe. Skønt! Den 12. blev vi hentet på vores ok, men ydmyge hostel, af biludlejningsfirmaet og efter at have genforstået automatgears- og ikke mindst venstrekørsel, gik det ret nemt med at komme de små 250 km sydpå til Roturura. Her bor vi i udkanten af byen på et udmærket motel med 3 km til en større skov med importerede træer, blandt andet de gigantiske red-wood-graner, hvor der er mange fine vandreruter. Vi har gået en fin lille én og kombineret det med frokost i det grønne. Mette har fået et førstehåndsindtryk af de varme kilder ved en tur i ’Polynesian Spa’ og i morgen skal undertegnede rafte. Mandag skal jeg på tur i trætoppene http://canopytours.co.nz/ og det glæder jeg mig også til. Det er rigtig fint at rejse med Elvira. Når vi bare husker at tingene også skal foregå på hendes præmisser har vi alle sammen en rigtig god tid. En stemningsrapport fra tidligere – tilbage på Waiheke Island: 07-12-14 Første strandsoppetur og havkajak Fra morgenstunden tog jeg en halvdagstur i havkajak med instruktør. Jeg blev først lidt skuffet da jeg erfarede at vi skulle i to-mandskajak, men reelt betød det at vi kunne lave forskellige tricks og ride på bølger gennem smalle klippepassager og sejle over meget lave stykker på grund min unge instruktørs store kajakerfaring. Vi sejlede også ind i en hule og fandt en strand der kun havde adgang fra havet. Det var en stor oplevelse at være så tæt på havet i længere tid –på én gang afslappende og intens. Jeg har for længst erkendt at vandet er mit element. Mødet med instruktøren, som jeg desværre har glemt navnet på, var også særdeles inspirerende. En fin 21-årig fyr, der lever af at være kajakinstruktør. Han bor i et telt hele sommerperioden, så han bruger ingen penge. Om vinteren holder han fri og sejler kajak. Elvira har haft sin første soppetur ved stranden og det var en stor oplevelse for hende.

06-12-14 Marked a go go

Dagens skribent: Mette Jeg vågnede i morges kl 05.30 ved at det begyndte at regne. Lidt efter startede et kor af fuglekvidren. Helt fantastisk måde at vågne på. Ved siden af mig lå Jakob og Elvira og boblede. De vågnede en halv time senere, og efter at have ligget og slumret lidt stod vi op. Jeg for at lave havregrød med frugt til hele familien og Jakob for at foretage baby-morgen-soignering. Efter at have spist og fået et bad, smurte jeg Elviras madpakke, imens Jakob puttede Elvira i klapvognen og fandt rutevejedning til Ostend, hvor vi skulle på det lokale marked de har der om lørdagen. Kl 9 drog vi afsted med Elvira sovende i klapvognen. Luften var frisk efter at det havde regnet. Jeg elsker den duft, og blandet med den var der alverdens blomsterdufte, bl.a. liljer og roser og så krydret med den smukkeste udsigt af frodighed, bakkede veje og indimellem havet. Vi gik i en halv time, indtil vi kom til den lille by Ostend. Markedet var godt i gang og Elvira vågnede da vi ankom. Her var en blanding af lokalt økologisk frugt og grønt, lækkert hjemmebag, håndarbejde og 2. hand stande. Lige noget for mig! Jeg snusede lidt rundt imens de to dejligste lavede en base og derfra kiggede på alle mulige slags mennesker der gik forbi, Elvira smagte farens juice og de to så på en fuld (mindst) mand, der spillede guitar og sang. Efter min runde fandt jeg basen og gav Elvira sin madpakke imens Jakob hentede mad, lækker argentinsk roasted lam med salat og dip. Herefter en øko daddelkage til dessert og en latte til at gå videre på. Vi måtte også forbi et supermarked for at få handlet, selvom det var et h…… at finde rundt med en træt Elvira. Men vi kom gennem det og vendte næsen hjemad. Middagssolen havde godt fat og vi udstyrede os med solhatte og vand. Jakob slæbte varerne i rygsæk og skubbede samtidig klapvognen op og ned ad bakker. Sådan! Hjem og have et bad, lækre nyindkøbte blåbær, jordbær og mango. Elvira skulle sove og jeg tog mig også lige e middagslur. Vi lavede trick´et ligesom i går og sov 4 timer indtil Jakob vækkede os. Er vist ikke helt ovre jetlag endnu. Det var godt at komme op og få et glas juice og en bid brød. Superfar tog datteren med på legeplads og mama kokkererede. De kom glade hjem igen og havde gynget og gået tur ved stranden. Vi spiste og Elvira blev puttet, hun faldt i søvn med det samme, efter endnu en dag med masser af nye oplevelser. Hun klarer det flot. Der er spændende nye legesager her og en 4 trins trappe, som hun øver sig i at kravle op ad. Takker for endnu en dejlig dag med min skønne familie!

Jetlag på Waiheke Island

Det er fredag aften og vi har således været i New Zealand i godt halvandet døgn. Vi er nøjagtig 12 timer foran dansk tid, og det tager lidt tid at vænne sig til. I dag har vi fx sovet 7 timer fra midt på dagen. Vi nåede lige nøjagtig at komme ned og få aftensmad på den lokale burgerrestaurant der også forbarmede sig over mig da jeg kom efter lukketid i går og bestilte fish and chips og forklarede at vi havde rejst i små 35 timer for at nå frem. Turen herned forløb udmærket – lidt ekstra security stress i Heathrow pga. ufunktionel babymadsscanner, lidt nærgående kundeinformationsmedarbejdere der ville dikke-dikke en træt Elvira i Dubai og en stof- & madhund, der var i lag med Elviras taske i Sydney. Ellers ikke de vilde problemer, men det er ret massivt at være så længe i luften med et spædbarn. Elvira har dog klaret det rigtig godt og charmet stort set alle hun kom i kontakt med. Hun har sovet dels i sin krybbe og dels på Mette eller mig og vi har leget, sunget og hoppet hele vejen. Det gik faktisk lettere end forventet. Waiheke Island ligger 35 minutters sejllads ud for Auckland og det er en skøn lille oase. Vi er lige i begyndelsen af sommersæsonen, så her er ikke specielt overrendt endnu. Vi bor i en lille ferielejlighed tæt ved den lille hyggelige strand Palm Beach, hvor jeg tog min første kølige dukkert i formiddags. Det er et toetagers hus, og ejerne – en familie på fire – bor umiddelbart oven på os, men det er snarere hyggeligt end irriterende. Vi har bevidst ikke de store ambitioner her på øen hvor vi skal være seks dage andet end at komme til os selv oven på rejsen, gå nogle ture og forhåbentlig finde noget lidt sundere mad i morgen. Søndag skal jeg på en halvdags tur i havkajak. Waiheke er et skønt sted. Her er meget frodigt vores egen lille strand er upåklagelig. Folk er åbne på den coole måde, og det er intet mindre end pragtfuldt at være på farten igen.