Jakob skriver
Så må vi vist konstatere at vi ikke får skrevet helt så meget blog som vi gerne ville. De, som følger med på Facebook får lidt billeder, men vi forsøger alligevel også at samle lidt op her.
Efter et par yderligere gode dage på Waiheke med vandre-, kajak- og soppetur (Elviras første) tog vi til Auckland og havde et par fine dage. Højdepunktet var kunstmuseet – hvor vi blandt andet så fine maori-portrætter - men vi havde også en uventet romantisk middag på det lækre mellemøst-spisested ’Ima’, hvor der var alt optaget inden døre. Da den flinke tjener forstod at vi var både friske og sultne, riggede han straks et bord til under markisen og satte en varmelampe op. Så nød vi ellers det gode selskab, den fine mad og en Auklandbyge på tætteste hold, mens larmen inde fra restauranten dannede et dæmpet bagtæppe. Skønt!
Den 12. blev vi hentet på vores ok, men ydmyge hostel, af biludlejningsfirmaet og efter at have genforstået automatgears- og ikke mindst venstrekørsel, gik det ret nemt med at komme de små 250 km sydpå til Roturura. Her bor vi i udkanten af byen på et udmærket motel med 3 km til en større skov med importerede træer, blandt andet de gigantiske red-wood-graner, hvor der er mange fine vandreruter. Vi har gået en fin lille én og kombineret det med frokost i det grønne. Mette har fået et førstehåndsindtryk af de varme kilder ved en tur i ’Polynesian Spa’ og i morgen skal undertegnede rafte. Mandag skal jeg på tur i trætoppene http://canopytours.co.nz/ og det glæder jeg mig også til.
Det er rigtig fint at rejse med Elvira. Når vi bare husker at tingene også skal foregå på hendes præmisser har vi alle sammen en rigtig god tid.
En stemningsrapport fra tidligere – tilbage på Waiheke Island:
07-12-14 Første strandsoppetur og havkajak
Fra morgenstunden tog jeg en halvdagstur i havkajak med instruktør. Jeg blev først lidt skuffet da jeg erfarede at vi skulle i to-mandskajak, men reelt betød det at vi kunne lave forskellige tricks og ride på bølger gennem smalle klippepassager og sejle over meget lave stykker på grund min unge instruktørs store kajakerfaring. Vi sejlede også ind i en hule og fandt en strand der kun havde adgang fra havet. Det var en stor oplevelse at være så tæt på havet i længere tid –på én gang afslappende og intens. Jeg har for længst erkendt at vandet er mit element.
Mødet med instruktøren, som jeg desværre har glemt navnet på, var også særdeles inspirerende. En fin 21-årig fyr, der lever af at være kajakinstruktør. Han bor i et telt hele sommerperioden, så han bruger ingen penge. Om vinteren holder han fri og sejler kajak.
Elvira har haft sin første soppetur ved stranden og det var en stor oplevelse for hende.
Jakob skriver
Så må vi vist konstatere at vi ikke får skrevet helt så meget blog som vi gerne ville. De, som følger med på Facebook får lidt billeder, men vi forsøger alligevel også at samle lidt op her.
Efter et par yderligere gode dage på Waiheke med vandre-, kajak- og soppetur (Elviras første) tog vi til Auckland og havde et par fine dage. Højdepunktet var kunstmuseet – hvor vi blandt andet så fine maori-portrætter - men vi havde også en uventet romantisk middag på det lækre mellemøst-spisested ’Ima’, hvor der var alt optaget inden døre. Da den flinke tjener forstod at vi var både friske og sultne, riggede han straks et bord til under markisen og satte en varmelampe op. Så nød vi ellers det gode selskab, den fine mad og en Auklandbyge på tætteste hold, mens larmen inde fra restauranten dannede et dæmpet bagtæppe. Skønt!
Den 12. blev vi hentet på vores ok, men ydmyge hostel, af biludlejningsfirmaet og efter at have genforstået automatgears- og ikke mindst venstrekørsel, gik det ret nemt med at komme de små 250 km sydpå til Roturura. Her bor vi i udkanten af byen på et udmærket motel med 3 km til en større skov med importerede træer, blandt andet de gigantiske red-wood-graner, hvor der er mange fine vandreruter. Vi har gået en fin lille én og kombineret det med frokost i det grønne. Mette har fået et førstehåndsindtryk af de varme kilder ved en tur i ’Polynesian Spa’ og i morgen skal undertegnede rafte. Mandag skal jeg på tur i trætoppene http://canopytours.co.nz/ og det glæder jeg mig også til.
Det er rigtig fint at rejse med Elvira. Når vi bare husker at tingene også skal foregå på hendes præmisser har vi alle sammen en rigtig god tid.
En stemningsrapport fra tidligere – tilbage på Waiheke Island:
07-12-14 Første strandsoppetur og havkajak
Fra morgenstunden tog jeg en halvdagstur i havkajak med instruktør. Jeg blev først lidt skuffet da jeg erfarede at vi skulle i to-mandskajak, men reelt betød det at vi kunne lave forskellige tricks og ride på bølger gennem smalle klippepassager og sejle over meget lave stykker på grund min unge instruktørs store kajakerfaring. Vi sejlede også ind i en hule og fandt en strand der kun havde adgang fra havet. Det var en stor oplevelse at være så tæt på havet i længere tid –på én gang afslappende og intens. Jeg har for længst erkendt at vandet er mit element.
Mødet med instruktøren, som jeg desværre har glemt navnet på, var også særdeles inspirerende. En fin 21-årig fyr, der lever af at være kajakinstruktør. Han bor i et telt hele sommerperioden, så han bruger ingen penge. Om vinteren holder han fri og sejler kajak.
Elvira har haft sin første soppetur ved stranden og det var en stor oplevelse for hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar