Jetlag på Waiheke Island

Det er fredag aften og vi har således været i New Zealand i godt halvandet døgn. Vi er nøjagtig 12 timer foran dansk tid, og det tager lidt tid at vænne sig til. I dag har vi fx sovet 7 timer fra midt på dagen. Vi nåede lige nøjagtig at komme ned og få aftensmad på den lokale burgerrestaurant der også forbarmede sig over mig da jeg kom efter lukketid i går og bestilte fish and chips og forklarede at vi havde rejst i små 35 timer for at nå frem. Turen herned forløb udmærket – lidt ekstra security stress i Heathrow pga. ufunktionel babymadsscanner, lidt nærgående kundeinformationsmedarbejdere der ville dikke-dikke en træt Elvira i Dubai og en stof- & madhund, der var i lag med Elviras taske i Sydney. Ellers ikke de vilde problemer, men det er ret massivt at være så længe i luften med et spædbarn. Elvira har dog klaret det rigtig godt og charmet stort set alle hun kom i kontakt med. Hun har sovet dels i sin krybbe og dels på Mette eller mig og vi har leget, sunget og hoppet hele vejen. Det gik faktisk lettere end forventet. Waiheke Island ligger 35 minutters sejllads ud for Auckland og det er en skøn lille oase. Vi er lige i begyndelsen af sommersæsonen, så her er ikke specielt overrendt endnu. Vi bor i en lille ferielejlighed tæt ved den lille hyggelige strand Palm Beach, hvor jeg tog min første kølige dukkert i formiddags. Det er et toetagers hus, og ejerne – en familie på fire – bor umiddelbart oven på os, men det er snarere hyggeligt end irriterende. Vi har bevidst ikke de store ambitioner her på øen hvor vi skal være seks dage andet end at komme til os selv oven på rejsen, gå nogle ture og forhåbentlig finde noget lidt sundere mad i morgen. Søndag skal jeg på en halvdags tur i havkajak. Waiheke er et skønt sted. Her er meget frodigt vores egen lille strand er upåklagelig. Folk er åbne på den coole måde, og det er intet mindre end pragtfuldt at være på farten igen.