18-01-2015 Exit Christchurch & New Zealand

Mens jeg skriver dette sidder vi i skyggen under et træ i Christchurchs botaniske have. Foran os løber en lille flod med klart vand hvor jeg netop har været ude og dyppe tæerne. Der er 31 grader i dag og i modsætning til de andre dage i byen er der ikke en vind der rører sig. Bag os – heldigvis langt væk - er noget larmende børneunderholdning i gang, men det var en familie i kajakker på floden der netop har vækket Elvira. Mette giver hende frokost og peger på en forbisvømmende and og siger ”and, and”. Christchurch er stadig meget mærket af det jordskælv der for tre-fire år siden lagde det meste af bymidten i ruiener. Vores eget hotel, Rendevous, står som en ensom søjle i et nærmest bygningsløst landskab ved siden af domkirken, der brasede delvis sammen. Andre højere bygninger er også helt eller delvist smadrede og ikke i brug. Karakteristisk nok fandt vi en fremragende lille biograf som lå i kombination med videoudlejningsbutikken ”Alice in Videoland”. Hvis vi boede her ville jeg med stor sandsynlighed arbejde der. Vi så den suveræne tyrkiske guldpalmevinder ”Vintersøvn” på skift. Jeg ved ikke om den decideret er baseret på et Tjekhov-stykke, under alle omstændigheder er det pessimistiske menneskesyn sammenligneligt ligesom niveauet i replikkerne. Skuespillet var også genialt over hele linjen. Ellers har vi hygget med udmærkede middage – ikke landets bedste, byen er stadig langt fra fuldt funktionsdygtig – og især har vi befundet os godt her i haven og i det midlertidige marked / torv, ”Re-start market”. Her har de fleste butikker og restauranter en plads i én eller flere containere, der er livemusik og generelt lidt festivalstemning. Det har været en fantastisk ferie og jeg er især taknemmelig over at have haft muligheden for at tilbringe så meget tid sammen med mine to favoritpersoner. New Zealand er et pragtfuldt land og meget nemt at rejse i – også med mindre børn. Naturoplevelserne har været overvældende og de kiwier vi har mødt har alle været venlige og imødekommende. Andre dejlige ting set fra mit perspektiv har været muligheden for at læse nogle gode romaner – Richard Fords ”Let Me be Frank With You”, Hariku Murakamis ”Colorless Tsuku… and His Years of Pilgrimage”, Ian McEvans ”The Children Act” og Anthony Burgess’ ”A Dead Man in Deptford” (om Christopher Marlowe). Alle har været medrivende og suveræne og litteraturen er bestemt noget jeg vil prioritere altid. Herudover har jeg også fået læst en masse artikler i relation til Paris-katastrofen. Det lyder til at vi kommer hjem til et Europa der forståeligt nok er rystet af tragedien. Det må og skal være et wake-up-call for alle moderate mennesker i verden da den slags nonsens kommer til at skygge for mange af de andre vigtige udfordringer vi står over for som menneskehed. Som det fremgår, fylder disse tanker noget for undertegnede mens vi sidder her i januars højsommer. Omvendt vil jeg også udtrykke den optimisme jeg også føler på sådan en skøn dag i så godt selskab. Tak for turen og vi ses derhjemme!