tirsdag den 22. december 2009

Frohe Weinachten

I går nåede jeg til Melbourne, der virker som den mest ”europæiske” af de australske storbyer jeg har set. Det betyder dog ikke, at den amerikanske inspiration er sat ud af spillet. Her er store boulevarder og skyline, men også mange nørdede boghandler, stort filmmuseeum a la cinemateket bare større og vist en livlig live-musik-scene (dog ikke så vild aktivitet her omkring jul). Jeg bor på hostel i centrum – det er et action packed sted, men værelset er roligt og jeg bor sammen med tre flinke tyskere – das ist doch europäisch! Jeg har aftalt at holde jul med en Stefani, hendes søster + søsters kæreste. 'Jul' kommer til at bestå af en bedre middag og på nær fraværet af familiens skød, er det jo som det plejer. Nu vil jeg forsøge at kommunikere til David if. til Virgin airpass og derefter ud at se på byen. Det ser ud til, at jeg må springe Ayers Rock over i denne omgang, det bliver simpelthen for dyrt og tidskrævende – men så er der også grund til at komme tilbage igen.

Ingen kommentarer: