Rainbow Beach

Jeg sidder i Greyhoundbussen og lytter til White Lies, som jeg råhørte i Tyskland og som derfor minder mig om den tid og så selvfølgelig koncerten søndag på Roskilde. Tal om et band, der lyder ældre end medlemmernes gennemsnitsalder på 20-21 år. Weltsmertz er nok for mild en betegnelse, men smukt er det.

Jeg har haft tre gode dage i Brisbane, der viste sig at være at være en fin by. På trods af sine 1.8 millioner indbyggere virker den overskuelig og kommer man lidt væk fra de heftigt trafikerede hovedfærdselsårer, er det muligt at finde rolige åndehuller. Byen gennemstrømmes af en stor flod, hvor jeg har gået flere gode ture.
I forgårs gik jeg alene gennem den botaniske have, der blandt andet rummer et lille stykke ”regnskov” og mange specielle planter og træer og krydsede til sydsiden via en stor og arkitektonisk interessant gang- og cykelbro.
I går tog jeg en længere tur med Bek – en meget ung, engelsk pige, der tog mig lidt under sine vinger allerede da vi mødte hinanden i bussen fra lufthavnen, da hun har været i byen før – hvor vi spiste morgenmad (anden gang for mit vedkommende) i China Town og krydsede den imponerende Story Bridge og South Side Park, hvor der er en større, offentlig pool. Langs floden stødte vi på adskillige, store firben og varan-lignende dyr. Ved biblioteket, hvor vi har benyttet det gratis internet, var vi også på byens kunstmuseum, der var imponerende og ligeledes gratis.

De tre første nætter har gjort mig til et veritabelt a-menneske. Der var en hardcore snorker på mit seksmandsværelse, nærmere bestemt i min underkøje, og jeg tror, at jeg gik tidligt i seng i et forsøg på at sove før han startede savværket, men selv med forspring og ørerpropper var de uskønne forstyrrelser ikke til at fortrænge, så jeg har fået lidt hård hud på min hudløshed. Omvendt kræver hostellivet tilvænning i det hele taget, så det er nok fint nok at blive kastet direkte ud i det værstes mulighed i denne sammenhæng. Som belønning har jeg fået solopgang over Brisbane fra hostellets tagterrasse, der også er behageligt ubefolket tidligt om morgenen. Her var stedets lille pool også og jeg har fået nogle gode ture hver dag.

Mulighederne i Australien er uendelige og sommeren er netop begyndt. Faktisk er landet et udmærket billede på såvel postmodernisme og kapitalisme. Du skal selv skabe plan og mening og generelt skal du have penge, for at få. Her er dyrt.
To måneder kort tid, selv hvis man blot opholdt sig på østkysten, og jeg har (endnu løse) planer om såvel Ayers Rock som et besøg hos Karsten i Perth. Som det ser ud pt har droppet Tasmanien og vil søge ind midt i landet efter nytår i Sydney. Her er (naturligvis) langt mere reguleret end i Sydamerika og arbejde (uden arbejdsvisa, som jeg ikke kan få pga. min alder) virker meget svært at finde. Ergo holder jeg relativt lav økonomisk profil – i hvert fald indtil jeg hører nærmere fra KUA. Naturen, som jeg endnu kun har skimtet, er fabelagtig og lyset og varmen heller ikke at kimse ad og på grund af den fraværende sprogbarriere er det nemmere at gøre sig forståelig og komme rundt.

Kører nu langs med Stillehavets imponerende brænding – et syn jeg aldrig bliver træt af – og det næsten blændende blå trænger igennem bussens mørknede ruder. Nu, lidt senere, er vi kørt igennem kystbyen Noosa med der sine palmer og bungalover ligner det subtropiske paradis den er.

Rainbow Beach skulle være en lille landsby med direkte adgang til en god strand og mulighed for surfing og adgang til den store sandø – Fraser Island – der er på FNs liste over verdenssnaturarv og helt sikkert et besøg værd. Det er Bek, der har anbefalet stedet og hvis der er lige så lækkert som hun siger, kunne jeg tænke mig at blive en uges tid og få læst, skrevet, løbet, svømmet og surfet lidt og i det hele taget slappe af. Only trouble is, at da jeg i går forsøgte at booke en seng meldte de tre hostels alt optaget – nu er jeg alligevel på vej og regner med, at det endnu virksomme Visakort, kan redde mig fra at overnatte på stranden – hvilket dog sikkert ikke er så slemt – der er ingen, som siger man behøver sove og der skulle være tusind stjerner.

************************************************************************************

Well, fik plads på hostellet, der er hyggeligt, ungt og larmende. Blev så overvældet over, at der var plads, så jeg fluks købte en uges ophold – den beslutning er jeg så ved at revidere en lille smule på i dag, da der vitterligt var meget larm i nat. Omvendt er jeg så ved at blive ret hardcore så måske hænger jeg bare ud. Er ved at arrangere skype-logistik med Mette og det bliver fantastisk at se og høre hende. Lidt crazy med adskilleslen i tid og rum, men ligesom med teen- og early-twenties-larmen gør det mig sikkert til et mere rummeligt menneske på længere sigt – ville nu gerne bytte, så jeg kunne dele direkte med det samme.

I går gik vi en fantastisk tur gennem noget skov og over en stor vandreklit a la Råbjerg Mile i Danmark. Den standsede brat ved et 2-300 meters fald direkte ned til havet med udsigt over hele bugten og her var ”regnbuesandet” meget synligt – pga. mineraler i jorden er der op mod 100 forskellige farvenuancer i sandet. Jeg havde desværre ikke kamera med, men overvejer at gå turen igen alene.

I dag vil jeg checke surf-mulighederne ud og måske flytte til et roligere sted, hvis det kan lade sig gøre.