Que pasa calabasa?

Så er jeg på vej til Sydney med en flyver her om lidt. Jeg skal bo på Manley-halvøen ved Mia, der er Kims (Davids barndomsven Christians kærestes) gudmor, så forbindelsen er lidt langt ude, men vi har haft god korrespondance de sidste dage og jeg ser frem til nogle dage, hvor jeg ikke skal bo på hostel.

Har ellers haft en rigtig god tid her i Airlie-beach, omend noget kort, men jeg nåede at dykke ved Great Barrier Reef i går og det var hovedformålet med at komme herop. Jeg har ikke dykket siden mit uheld i Ægypten med Ulrich for måske snart tre år siden, så det blotte faktum, at det gik relativt problemfrit, var rigtig positivt. Selve dykket foregik på en platform godt 80 kilometer ude og vi kom frem på en større katamaran-færge. Turen var rigtig lækker og på trods af det evidente turist-præg, var personalet imødekommende uden at virke falske. Samtidig delte jeg oplevelsen med nogle rigtig fine mennsker, et canadisk par og to chillenske piger – Marcella og Sarah. Dykket i sig selv var noget lignende, hvad jeg har set i det Røde Hav, men det var en speciel fornemmelse at vide, at det lille rev (Knuckle Reef) vi dykkede ved, er en del af verdens største natur”formation” - den eneste, der som den menneskeskabte, kinesiske mur – kan ses fra rummmet. En god del fisk og enkelte større – måske halv menneskestørrelse – og gigantiske muslinger der åbnede og lukkede, hvis man nærmede hånden. Korrellerne var mere varierede end jeg tidligere har set – som at svømme over en frodig have og ja, masser af fisk i alle regnbuens farver. Skønt at dykke igen.

Om aftenen tog jeg Neil, en fin, engelsk fyr jeg har mødt her på mit rolige Bush Backpackers Hostel, med ud at spise og bagefter mødte vi de chillenske piger til drinks. Hvor jeg på Fraser Island blev konfronteret med kvindelig passivitet og negativitet (kun fra én deltager og hun var et meget misforstået væsen, der ydermere troede hun var lækker og interessant) repræsenterede Sarah og Marcella det absolut modsatte. De grinede og smilede ret konstant og det var sgu en fornøjelse at bruge tid med dem.

Tiden heroppe nordpå har været kort, men meget interessant – jeg har fået et tip til billige flyrejser – virgin blue airpass – og nu må vi se om det bliver Sydney-Hobart-Perth-Ayers Rock-Brisbane-København eller hvordan, men i hvert fald har jeg fået fornyet blod på tanden i forhold til hele rejseprojektet – på trods af Mette-Freya-savn.