Sjov, mekanik & anerkendelse

Der var alt udsolgt, da jeg endelig nåede frem til billetsalget, så jeg købte billet til en forestilling i dag i eftermiddag i stedet. I går tog jeg tilbage til Manly og så 'Where the Wild Things Are' i stedet. En meget original og anderledes (ungdoms? / børne) film, der falder udenfor normal kategorisering, men det er vist egentlig normen for Spike Jonzes film. Nogle steder er billederne fantastiske og skuespillet fra drengen og dukkerne (?) helt genialt, mens der også er for lange scener uden plotudvikling eller fremdrift, men vildt er det.

I går aftes havde jeg igen en god snak med George, men jeg var temmelig træt. Her til morgen havde jeg lidt alenetid på nettet og det gik op for mig, hvor mange elementer der egentlig er i spil i forhold til den videre rejse. Jeg kan ikke købe virgingblue airpass, fordi jeg allerede befinder mig i landet, så jeg prøver at alliere mig med David via skype, men indtil videre tror jeg, at jeg køber en billig enkeltbillet til Melbourne den 22. – hvorfra der både er færge og flyver til Tasmanien. Færgen er dog dyr og det ser det også ud til at flybilletterne er. Hvis jeg kan få sammensat et program, der inkluderer Ayers Rock og eventuelt Perth og som er til at betale, vil jeg være godt tilfreds.

Efter en time eller to på nettet kom Mia ned med elevatoren og konverserede og gav mig forslag til aktiviteter i og omkring Sydney. Hun taler meget og er vældig sød. At bo her er en lille smule som at være blevet samlet op, når man blaffer, så jeg konverserer med og nyder såvel Mias indsigter, som den ånd de gives i og den bevidsthed, der giver dem. Efter at være forsvundet op igen et kort øjeblik dukkede hun atter op og inviterede mig på frokost og efter at have skrevet mail færdig til Kåre, tog jeg elevatoren op til omelet og resterne af den lammesteg, som jeg gik glip af i går aftes. I øvrigt stiftede jeg under frokosten også bekendtskab med sønnen Chester, der er 18, netop færdig med high school, interesserer sig for kunstig intelligens (et begreb der i følge ham i øvrigt netop er blevet fuldstændig redefineret – uden at vi desværre kom nærmere ind på hvordan og hvorledes) og er på vej direkte videre på universitetet, hvor han skal studere Computer Science eller bare Science.

Det regnede i dag, så efter frokoost lånte jeg en paraply af George, tog færgen ind til centrum, men gik denne gang en lidt alternativ vej ned mod Darling Harbour og den ekstremt store IMAX-biograf.

'Avatar' er fantastisk smuk og på trods af dens uomtvistelige og potente tju-bang-element, er det også en åndelig fortælling, især i kraft af filmens overjordiske, visuelle skønhed. Handlingen er kort fortalt hovedpersonen Jake's (yes it's short for Jakob) kamp for at blive den han er og det er jo altid godt. Dannelsesrejsen går til planeten Pandora (sic), hvor træerne vokser ind i himlen, bjergene svæver som idealistiske lufkasteller og himmelrummet i øvrigt beherskes af dragelignende væsener. Her søger den griske, hvide mand – denne gang i skikkelse af en nærmest nutidig coorporate bastard med en kæmpe, coorporate machine incl. Blackwater-agtige lejesoldater i ryggen – at udvinde det uvurderlige stof unobtanium (dobbelt sic). De indfødte rødhuder er blå og ævler løs om altings forbundethed på Pandora, hvilket Jake stifter nærmere bekendtskab med gennem den avatar han inkarneres i (ved at ”falde i søvn” (i.e. transcendere) i en maskine designet til formålet –) og dermed træder ind (ned / op) i den fremmede verden i samme skikkelse som dens indbyggere. I øvrigt meget velvalgt med en inkarnationshistorie her op til jul. Jeg skal ikke røbe så forfærdelig meget mere, andet end at der naturligvis er inkoorporeret en kærlighedshistorie, yderligere en masse mytologiske (kristne, græske & ”natur-religiøse”) referencer og at den visuelle side som sagt er out of this world. 'Avatar' skal ses i 3D og nye standarder er hermed sat for udnyttelsen af filmmediet. I forhold til det soleklare antikapitalistiske budskab, er det naturligvis lidt ironisk, at filmen er en af historiens dyreste, men ligesom unobtanium og dets spirituelle modstykke handler værdi og skønhed naturligvis i høj grad om øjnene og sjælen, der ser.

Efter filmen hoppede jeg på en lille færge i Darling Harbour, som sejlede rundt til forskellige, mindre kajpladser og jeg fik fantastiske vues af især skyline og Harbour Bridge, som vi også sejlede under. Jeg spiste McDonalds (igen) og reflekterede lidt over det faktum at storbyer ofte får mig til at spise fastfood og i øvrigt søge ly for den hektiske aktivitet i biografens mørke. I New York så jeg også tre-fire film på en uge og nød det. Jeg satser på at nå 'Bright Star' - Jane Campions forpremmiere - i morgen og så lade det være godt med det.

Har netop haft endnu en meget spændende snak med George om 'belonging', at finde sin niche i den flydende modernitet, at være kreativ frem for destruktiv og det punkt, hvor al-viden og ikke-viden bliver ét og det bevidsthedsudvidende ved at rejse. Jeg sluttede med at sige tak for den gode snak og han gav mig hånden og sagde 'Thank you, Jakob'.