5. april om natten

I går havde jeg en fantastisk skrivetur, så jeg ikke kom til forelæsning med finske Sanna om aftenen. Hun er en rigtig sød pige, der skriver phd hernede om en finsk kunstner, der havde oplevet så meget kulde i sit liv, at han malede radiatorer i de fleste af sine billeder, hvis jeg skal tro genfortællingerne.
Jeg blev hentet, først at flinke, danske Hans Christian, som jeg i dag fandt ud af er 67 år og dygtig oversætter og siden tysk-iranske Sudabeh, der er forfatter. Hende har jeg haft fantastiske samtaler med både i går og i dag – hun startede med at ryge fed som 45 årig, yo!, sagde hun. Herefter var de fleste af stedets kunstnere samlet i social-salen og jeg medbragte mine nyindkøbte, transportable højtalere. Der var masser af vin, sekt (tysk champagne) og jeg havde købt 6 forskellige ½liters øl, fordi jeg er turist og vil smage på varerne. Det blev sent og jeg endte med at ryge Sudabehs hjemmerullede (cigaretter, forstås), mens jeg fortryllede det tilbageværende selskab med ”In Rainbows”, Beck og Tool. Flere rigtig gode samtaler med mange interessante mennesker – en atypisk en af slagsen var med en tysk børnebogsforfatter, hvis navn jeg har glemt, der var stor fan af Astrid Lindgren (aren't we all?). Da jeg kom tilbage på værelset ved firetiden ringede Holmgaard for at få Niels nummer.
I dag har jeg taget den med ro, men også taget mig af mine røde øjne, der kommer af at sidde 8 timer foran min 10 tommer skærm. Jeg har fået lavet en af computerne i arbejdsrummet om til dansk keyboard, så der vil jeg arbejde fremover.
Hele eftermiddagen hang jeg ud med Sudabeh i herregårdshaven og den er et syn for guder. Hun kaldte mig en vis mand. Meget interessant bekendtskab. Jeg glæder mig til at læse hende.
Til aften var der soiré i hovedbygningen, min første af slagsen. Tysklands bundespræsident var tilstede og der var en afsindigt dygtig koreansk pianist, der spillede Bethoven + sekt en masse. Igen hang jeg meget ud med Sudabeh og Martin, der er mere eller mindre multi-kunstner og også ser sådan ud. Han går med halstørklæde og en slidt habit, og har et autentisk, livstræt udtryk; men griner som bare satan. Sudabeh sagde, at hun ikke var meget for Bethoven, hvortil han svarede (på beatet fra den niende(?) (dadadadah dadadadah)) warum den nicht? Er ist doch toll. Det sjoveste jeg har hørt i dag.
Da der blev taget billeder med præsidenten og de residerende kunstnere, var jeg ude at ryge smøger med pianisten og hendes veninde - my way of rock and roll. Senere var der samtale med forestanderinden, der er lidt skrap, Hans Christian, Sudebah, Martin og en terapeut + hendes mand. Terapeuten havde ”styret løjerne” under soiréen, der udover musikken også bestod af skuespillere, der læste op af Bethovens breve og svar fra hende vi fejrede fødselsdag for, hvis navn jeg også har glemt. Terapeuten talte om sin eklektiske, holistiske og totalitære metode og Hans Christian sagde, at han var inkarneret freudianer og da hun fremturede stemte han i med Sinatras ”I did it my way”. Gotta respect that!
Jeg ved ikke hvor frisk jeg bliver i morgen, men jeg vil tage mit nye arbejdsrum i besiddelse. Jeg er ved at konkludere første kapitel og så har jeg fået en åbenbaring i forhold til Sophia, min kvindelige co-protagonist. Sudabeh mener at ”autenticitetsbegrebet” er for bogstavelig en titel og jeg tager hendes input meget seriøst. Hun har haft utrolig mange gode oneliners og i det hele taget været en stor inspiration allerede. Jeg kommer til at savne hende, når hun tager væk engang i næste uge. ”Giving up the imperative of change.” ”How do you liberate yourself from false freedom?”
Nu vil jeg læse Per Aage Brandts begavede efterord til ”Justine” færdig og derefter begynde på ”Hamlet.”