Public relations

I aften har jeg holdt oplæsning og foredrag om min bog, hvortil også førnævnte illustratorer var inviterede. Oversættelsen og konceptet i det hele taget har givet mig en smule stress i dag og i går fordi tyskevnerne ikke er de største. I går hjalp Sudabeh mig, via mail, med den første del af 1 kapitel og i dag har Nicole hjulpet mig med resten. Jeg sprang pokerspillet over og i det hele taget var det en reduceret og ændret version de fik, men det var stadig en stor succes. Især illustratorerne spurgte ind til temaerne og jeg fik mange henvendelser og mailadresser efter seancen fra folk, der gerne ville have inspiration til amerikansk litteratur eller Tool :-) og i det hele taget så meget støtte til opbyggelsen af den nye identitet, så jeg kun kan fejle ved at fejle i.e. det jeg selv giver al min styrke fik jeg bifald og for helvede det føles godt!

Efterfølgende holdt vi fastboende en lille seance i klubrummet og jeg havde en god snak med stedets direktør(inde). Og så var vi i illustrator-reden for at ryge smøger og se, hvad de i øvrigt har lavet. En meget speciel kvinde – Olga - fra Rusland tror jeg – har en fantastisk streg. Og hendes ting stikker ud fra den store kollage, de har lavet.

Ikke et ord om svinenes influenza på Der Zauberberg i dag, men der har sgu også været meget andet på programmet for mig. I formiddags knoklede jeg selv med oversættelsen, som jeg sendte videre til Nicole ved middagstid. Efter middag havde jeg en forstyrret halv time i haven under solen uden rigtig hvile og derefter sad jeg University-style og kiggede hende over skulderen, mens hun rettede i mit tyske. Klokken fem var jeg nødt til at løbe, fordi jeg havde en aftale med en engelsk-talende mand fra illustrator-teamet, der var professionel fotograf. Han havde inviteret mig til en fotosession og ja, jeg ved sgu ikke rigtig hvorfor – tilsyneladende var ingen af de andre fastboende blevet inviteret – og jeg blev også lidt betænkelige da han selv sad i boksershorts og sagde ”Make love to the camera.”. Uden pis var der ingen pis. Super professionelt – forskellige fjernstyrede blitzes i rummet med det formål at få det perfekte lys til mit portræt og det var en interessant proces at betragte sig selv blive betragtet. At spille objekt i mine Toten Hosen helt tilbage fra dengang jeg var kæreste med Mette og hun også synes, jeg trængte til nye joggingbukser (yes – still the best after all these years!).

Jeg løb en god 10 kilometers tur inden aftensmad og klokken 20 var der så oplæsning og det gik som sagt over al forventning. Jeg tror også det var et taknemmeligt publikum og at de gav mig credit for at have udført oversættelsen uden at være tysk, aber jedenfals, danke! Selvom det handlede om misbrug, krise og the full monthy blev der holdt en saglig linie i spørgsmålene og alle fattede anvendelsen af Tool som symbol. Efterfølgende som sagt lidt fest og her ved 3-tiden har jeg så regredieret til at skrive blog igen. På falderebet skal jeg lige huske at nævne, at mine konsulter (som indtil videre består af Rasmus og Christian) naturligvis blev nævnt og værdsat.