Klokken er halv et natten til den 23. og jeg er lige kommet tilbage til værelset efter en hyggelig sammenkomst i anledning af, at en ti-mands(og kvinde)-stor gruppe, hvoraf jeg endnu kun husker navnet på Steffi en maler, som jeg havde en rigtig spændende samtale med omkring nazi-traumet. Den grad af fortrængning, der ligger i hendes bedsteforældres generation omkring tiden under Hitler og anden verdenskrig er fuldstændig afsindigt og det fyldte meget for hende. Meget intens kvinde med smukke øjne og mand og barn – jeg talte en smule med manden, der var noget ældre – også et enormt behageligt menneske. I det hele taget er det en gruppe mennesker, jeg glæder mig til at lære bedre at kende.
Så var jeg ude at 'paffen' i.e. ryge smøger med ”de fastboende” og anden gang vi gik ud kaldte jeg det ”puffen”, nok fordi det er mere det er mere logisk for mig, der er vokset op med ”Puf the magic dragon” (før uskyldstabet troede jeg rent faktisk den handlede om en magisk drage). ”Pif, paf, puf” sagde jeg til alles moro.
I går så jeg dvd'er, som jeg lånte af Roman (forstanderindens søn) - ”Cruel Intentions”, der var latterligt dårlig, men jeg nød den alligevel og afsnit af ”Spongebob” på tysk. Spongebob er tegnefilm om en ”svampemand”, der bor på bunden af havet. Har aldrig set det før, men det var også helt utrolig stenet, men jeg behøvede en mindnumber og som helhed var filmaftenen god. ”Cruel Intentions” er en nyindspilning af en ældre film (og vist også roman), som jeg har set med et meget federe team med blandt andet John Malchowich og Michelle Pfeiffer (tror jeg) og handlede om ødelagte mennesker (denne gang i US-universitetsgevandter), der ødelægger kærligheden, fordi de mener sig hævede over den. Der var en enkelt god scene, hvor hovedpersonen – efter at have afvist sin ægte kærlighed – fortryder og venter på hende på toppen af en rulletrappe. Det er ham eller hende man gerne vil møde, hvis man nogensinde bestiger jakobsstigen. Jeg havde også en dejlig gmailchat med Rasmus og telefonsamtale med Kåre. Tak for det venner, jeg savner jer!
Anne (den unge, frivillige) imponerende i aften med en lynhurtig tegning af et vinglas og ja, det var sgu super. Roman havde stillet tegne- og malegrejer frem og han lavede selv et lækkert maleri af et nærstudie af springvandet ved Alexanderplatz, som jeg netop har set mit meinem eltern. Vi blev dog distraherede, fordi der hang mennesker 300 meter over jorden under Fernsehturm. De hængte en eller anden gigantisk plakat op. Mor, der er meget empatisk og utrolig højdeskræk, fik det dårligt. Jeg synes også det var vildt og var glad for, at det ikke var mig, der var med på det job (fy for helvede!). Romans evner er imponerende og hans skitsebog er tyk. Jeg tror han bliver stor.
Jeg har ikke skrevet meget mere end fem-seks linier i dag, og det er lidt træls. Til gengæld er jeg tilbage hos Jonas – denne gang i første person. Jeg ved ikke om synsvinkelskiftene er blivende endnu, men det er i hvert fald et godt redskab i forhold til at lære karakterene at kende. Jeg hører stadig White Lies, som jeg er blevet helt pjattet med. I går var min yndlingssang dog gode gamle C.V. Jørgensens ”Skygger af skønhed”. Ved ikke om det nogensinde har været bedre på dansk? Nu hører jeg Badly Drawn Boy ”Born in the U.K.” for anden gang. Jeg har egentlig rå-hørt pladen siden London – især to specifikke numre, men hele pladen er virkelig mesterlig. Udover ”Det Overnaturlige”, læser jeg Lion Trillings ”Sincerity and Authenticity” og den er lige så fantastisk anden gang. Jeg har bestil ”Reflective Authenticity” af en italiensk professor, hvis navn jeg har glemt, og håber den venter på mig, når jeg kommer ”hjem”.
torsdag den 23. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
ja, Svampebob Firkant er totalt stenertegnefilm, slår Disney med 100 mil...alt godt herfra, Rikke
Send en kommentar