Der er sket en god del siden sidst, så jeg forsøger mig med et hurtigt resume: Fredag skrev jeg og var for første gang på på den lokale knejpe, hvor jeg endnu ikke havde været. Jeg havde lige løbet en lille tur – er lidt bekymret over nogle sener foran på mit venstre skinneben – og havde egentlig besluttet at blive hjemme og bare gå ned i fællesrummet og checke min mail (det trådløse når ikke mit værelse). Så jeg gik ud af mit rum med Nirvana i ørerne og blev overrasket af Anne, der sagde hun havde banket på min dør længe og grinede, fordi hun ville på værtshus, men selv havde lavet noget og på den baggrund gav jeg op og gav gmail fem minutter, hvorefter vi gik ned og mødte Lukas og Nicole og det var en dejlig oplevelse at være på tysk landsby pub. Meget stille og roligt, men crazy, gammel øst-bar-mutter, der fortalte os alt muligt om stedets stamgæster.
Da vi kom tilbage fra knejpebesøget, holdt de besøgende illustratorer fest. De er her i forbindelse med en udstilling om Bettina von Arnhim, og 150 års jubilæet for hendes dødsdag. Det var sjovt at iagttage forskellen mellm dem og os. Jeg mener, de taler alle sammen tysk, men der var helt sikkert en form for gruppesammenslutning, men de er også generelt dejlige mennesker. Både på knejpen og hos illustratorerne blev Thomas Manns "Troldfjeldet" eller "Troldomsbjerget" nævnt som et symbol for Wiepersdorf; men på sanatoriet i Manns roman er alle jo "syge"...
Lørdag skrev jeg og tog det ret stille og roligt Sanna var også kommet tilbage fra sin korte Europa-tour, der udover Evian også havde ført hende til Amsterdam og Prag. Dejligt at se hende igen.
Søndag åbnede udstillingen så med langt professor-foredrag og fremvisning af Bettinas gamle sager, en nu buste kreeret til lejligheden og illustratorerene havde også lavet en kæmpe frise med en ret surrealistisk gengivelse af de skelsættende begivenheder i hendes liv. Hun var enormt bogligt interesseret og også en smuk kvinde, der, som tidligere nævnt, sværmede for tidens store ånder - Goethe og Beethoven to name a few. Jeg havde en træls oplevelse, hvor min USB-nøgle pludselig ikke virkede mere, men heldigvis nåede jeg at gemme teksten på den lokale harddisk. Nu vil jeg være mere påpasselig med sikkerhedskopieringen.
I morgen aften skal jeg holde oplæg - dvs. læse op og fortælle om mit projekt på tysk og det bliver lidt vildt. Jeg har lavet en - nærmest ubrugelig tror jeg - google oversættelse af første kapitel - men har besluttet at skrive både nu her inden frokost og også inden aftensmad og så se, hvad jeg kan finde ud af i aften. Jeg har kun 5 arbejdsdage tilbage og de skal udnyttes til det, det egentlig handler om.
mandag den 27. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar