Osterfeyer

I går havde vi Osterfeyer eller påskeild eller påskebål om man vil. En tysk tradition, der langt slår chokoladeæggene. Vi mødtes ved ottetiden ved atelliet, hvor Lukas og Nicole arbejder. Jeg så nogle af Nicoles fotografier og de er fede. Flere af dem, kunne jeg nærmest ikke tro var fotos, da det mere lignede akvarel på grund af hendes vilde lysarbejde.

Så samlede vi træ og tændte bål og der blev åbnet vin, der var tilovers fra afskedsfesten i sidste uge. Det blev mørkt og stjernerne kom mere og mere til syne og det var en rigtig dejlig aften i godt selskab, hvor jeg mere lyttede end talte, men faktisk følte mig i stand til at kommunikere tilfredsstillende på tysk.

Senere drak jeg et godnat-glas vin med Sanna, der viste mig sin kunstner og jeg spillede White Lies for hende - nyt, engelsk rock-håb, som jeg synes rigtig godt om. Jeg så en del billeder og jeg kan sagtens forstå hendes fascination, da han skiftede stil flere gange i livet og alle perioderne var interessante. Han levede i en lille landsby (et fantastisk maleri viser et lillebys værtshus, hvor alle gæsterne er mænd og deres kranier er blottede i.e. de er døde) og den konsekvens og kompromisløshed gik igen i alle de billeder jeg så.

I går fik jeg ikke skrevet helt nok, men oversprang - ligesom nu - rigeligt, så nu skal den lige have et par timer inden frokost. Far har skrevet, at de 300 kilometer væk, så der kommer også snart gæster.