Stilleben

Foråret er vendt tilbage til Wiepersdorf. I dag var jeg i Jüterbog med bussen, der kører hver mandag og fredag formiddag. Her købte jeg enkelte essentielle ting og sad halvanden til to timer på det solbeskinnede og brostensbelagte rådhustorv og læste Junot Diaz ”The Brief and Wondrous Life of Oscar Wao”, som jeg snart er færdig med. Den vandt pulitzerprisen sidste år og er også ret god. Den skildrer blandt andet rædslerne i den Dominikanske Republik under Trujillo-diktaturet, men også livet som immigrant i USA og er i det hele taget en hyldest til viden og kærlighed. En af bogens store styrker er karakterene, der træder tydeligt frem, ligesom fortællerstemmen også er interessant og relevant.

Vi er en lidt indskrumpet gruppe hernede i øjeblikket. Sanna besøger en veninde i Evian (ja, som i kildevandet) i Frankrig og Martin er taget til Schweiz for at forberede en udstilling. Sanna kommer tilbage fredag, men Martin når jeg ikke at se igen. Han har været den mest arbejdende af alle stedets gæster med mig på en andenplads, tror jeg, så det er begrænset hvor meget vi har set til hinanden, men jeg har efterhånden lært resten rigtig godt at kende. I forgårs ankom en midaldrende, forfatterinde, som jeg ikke kan huske navnet på endnu, ligesom den tyrkisk(tror jeg)-tyske Massum (også forfatter) er vendt tilbage fra en uges tid i Berlin. Han er en sjov fyr, der skruer låget af pebberbøssen for at få noget spice på sin mad. Lukas lidt yngre kone har været på besøg et par dage og hun var en talker på en ok måde. Anne, der er frivillig hernede, er ligeledes tilbage efter en forlænget weekend hos sine forældre. Jeg har givet hende en del musik, for at bidrage med lidt engelsksproget dannelse i dette mekka af tysk kultiverethed.

Mit tyske bliver bliver og bedre. I går så jeg ”Tatort” - på de andres anbefaling - en kriminalserie, der tilsyneladende har kørt for evigt hernede og egentlig er ret god og jeg forstod stort set det hele. Det foregik i Belin især omkring Alexanderplatz, hvor jeg lige har været med mine forældre. Senere var der ”Philosophische Quartet” om finanskrisen, med blandt andet Rudiger Safranski, Peter Sljoiterdijk (foregive the spelling), forfatteren Bodo Kirchhoff (som Hans Christian har oversat) og en kvinde i lilla skjorte - spitzenklasse. Jeg har fået blod på tanden i forhold til Tyskland og det tyske i det hele taget. Det er en stor kultur og et stort sprog, som vi i min generation har haft forbehold overfor og det er gået ud over indlæringen eller i hvert fald den efterfølgende anvendelse (for mit vedkommende i hvert fald) – som om Hollywood-engelsk kan forklare den unge Werthers lidelser eller Fausts fortabelse & frelse.

Jeg hører Kings of Convinience ”Riot on an Empty Street” og det er høj, stille klasse – ret Simon & Garfunkel-agtigt og kan klart anbefales til dem med de tilbøjeligheder. På bogfronten er jeg ved at have tygget mig igennem Neutzsky-Wulffs ”Det Overnaturlige” for tredje gang, tror jeg, men den er så vild, at det langtfra er det hele, der sidder fast endnu. Dog er jeg ved at have forstået dynamikken, der giver Hegels herre-slave dialektik maksimalt baghjul (Rasmus). Jeg venter stadig på ”Menneskets afvikling”, som jeg efter aftale med Borgens redaktør skulle modtage, når den kommer fra trykkeren, med henblik på at lave et interview med ENW på baggrund af en gennemlæsning. Det bliver spændende at se, hvad mesteren disker op med denne gang.

Skriveprocessen skrider også næsten planmæssigt frem. Jeg er startet på tredje kapitel og selvom jeg ikke kender min kvindelige hovedperson, der er stjerne i de lige kapitelnumre (indtil videre) godt nok endnu, synes jeg, der begynder at tegne sig et billede, jeg synes godt om. Dejligt ikke længere at skrive ud i intetheden og at have skabt et sted til alle mine idiosynkrasier og ideer.

Jeg har arbejdet indtil klokken ni i aften, hvorefter jeg løb en lang tur gennem den mørknende skov, mens jeg på en behagelig måde undrede over, om der mon stadig var ulve eller andre interessante dyr på egnen. Jeg kom forbi et sted, hvor der var højlydt kvækken. Jeg tror det må have været frøer en masse, men ved intet med sikkerhed. Nu har jeg læst og drukket et par øl og lige om lidt gør jeg Diaz færdig. Dejlige, stille dage, med masser af god kommunikation og godt arbejde. Jeg håber at komme tilbage hertil en dag.